Scanfit skalerede budgettet 268% og sænkede NC-CPA 33%

Samtidig steg omsætningen 252% og antallet af ordrer 304%. Casen viser, hvad der sker, når bedre data, prospecting, content og landingpages gør det muligt at skrue op uden at betale mere for væksten.

Case start

Januar 2026

Industri

E-commerce

Team

252%

Omsætningsvækst

304%

Ordrer

-33%

NC-CPA

Baggrund

Et produkt med potentiale langt ud over Danmark

Scanfit havde allerede et produkt med tydelig relevans og et marked, der rakte længere end Danmark.

Potentialet var derfor ikke problemet. Næste fase handlede om at bygge et setup, der kunne hente markant flere nye kunder ind og samtidig blive mere effektivt, jo mere der blev investeret.

Mere budget var kun interessant, hvis økonomien kunne følge med.

Udfordringen

Gode platformstal var ikke nok til at skrue op

Scanfit var allerede aktiv på både Meta og Google, men flere dele af setup'et gjorde det svært at vurdere den reelle performance.

På Meta skulle fokus flyttes fra primært at høste eksisterende efterspørgsel til i højere grad at skabe nye kunder gennem prospecting.

Samtidig skulle kold trafik møde en stærkere kunderejse. Når kunden ikke allerede kender Scanfit eller produktet, kan en almindelig produktside sjældent gøre hele arbejdet.

På Google lå branded søgninger blandet ind i Shopping og gjorde performance stærkere på papiret, end den reelt var på ny efterspørgsel.

Før vi kunne skrue markant op, skulle vi vide langt mere præcist, hvad der faktisk skabte nye kunder.

Løsningen

Vi gjorde datagrundlaget klar til skalering

Tracking, purchase-events og server-side signaler blev strammet op, så platformene fik bedre data at lære fra.

Samtidig begyndte vi i højere grad at vurdere performance på NC-CPA, marginer, profit og den reelle værdi af nye kunder frem for kun omsætning og platform-ROAS.

Først når vi kunne stole på signalerne, gav det mening at skalere dem.

Prospecting skulle skabe reel ny vækst

Meta-setuppet blev gennemgået med ét centralt spørgsmål:

Hvor meget af væksten kommer fra kunder, vi faktisk skaber?

Budgettet blev i højere grad flyttet mod prospecting og nye kundesegmenter, så annonceringen ikke primært genaktiverede efterspørgsel, der allerede fandtes.

Det gav et bedre billede af, hvad en ny kunde kostede, og hvor der reelt var plads til at investere mere.

Content og landingpages blev bygget som ét flow

Creative skulle ikke bare skabe klikket.

Hooks, kundevideoer, social proof og mere forklarende content blev koblet tættere sammen med landingpages, der fortsatte samme argumentation.

På den måde blev kunderejsen tænkt fra første annoncevisning til køb, frem for at content og webshop blev optimeret hver for sig.

Google blev renset for falsk styrke

Branded søgetermer blev adskilt fra den øvrige Shopping-trafik, så nonbrand-performance kunne vurderes mere retvisende.

Feed, produkttitler og kampagnestruktur blev samtidig arbejdet igennem, så søgninger, annoncer og landingpages hang bedre sammen.

Det gjorde det lettere at se, hvor Google reelt skabte ny efterspørgsel, og hvor kanalen blot opsamlede kunder, der allerede kendte Scanfit.

Modellen blev taget med ud på nye markeder

Da setup'et begyndte at bevise sig, blev modellen skaleret videre i Europa og USA.

Budskaber, content, landingpages og kampagnestruktur blev tilpasset de enkelte markeder frem for blot at kopiere det danske setup.

Vi skruede ikke op, fordi tallene så gode ud. Vi skruede op, fordi vi kunne se, hvad der skabte dem.

Resultatet

Mere budget. Flere ordrer. Lavere pris for en ny kunde.

Scanfit øgede omsætningen med 252%, mens antallet af ordrer steg 304%.

Samtidig blev annoncebudgettet skaleret med 268%, mens NC-CPA faldt med 33%.

Det er den vigtigste del af casen.

Væksten kom ikke bare fra at bruge flere penge. Scanfit kunne investere markant mere i acquisition, samtidig med at det blev billigere at skabe en ny kunde.

Det gjorde væksten både større og mere attraktiv at fortsætte med at investere i.

Rigtig god oplevelse hos Looja. Virkelig rare mennesker at arbejde med. Der gør det sjovt at drive forretning. og er dygtige til det de laver. Det kunne jeg mærke allerede fra første samtale de de nævnte der ikke var nogen laaang bindingsperiode. Det er kun agencies, der ved, at deres service er god, der tør sige det.

Hans Landbo
Founder, Scanfit

Mød teamet bag casen

Noél Hammer
Co-Founder & Partner
Emil Buur
Co-Founder & Partner
Pernille-Louise Lenskjold
Co-Founder & Partner
Tobias Pedersen
Paid Search Specialist

Hvad begrænser jeres vækst lige nu?

Tal direkte med Loojas founders.

01
Find den største vækstbegrænsning
02
Prioritér potentialet
03
Vurdér hvad der kan skaleres profitabelt
Tak for din besked! Vi kontakter dig hurtigst muligt.
Der opstod en fejl. Prøv igen eller kontakt os direkte.
Partnerskaber